Et værksted bygget på håndværkstradition
Hos Refurn forenes klassisk håndværk med moderne indretning og materialeforståelse. Vi har stor respekt for møbelhåndværkets traditioner og arbejder samtidig med fokus på nutidens krav til funktion, holdbarhed og æstetik.
Refurn er et indretningshus og møbelpolstrerværksted på Østerbro i København med eget showroom og specialværksted under samme tag. Her rådgiver vi om tekstiler, farver og materialer, der fungerer både æstetisk og praktisk i rummet.
Vi hjælper både private og erhverv med indretningsopgaver, gardinløsninger, tekstilprojekter, specialfremstillede møbler samt ombetrækning og ompolstring af alle typer møbler. Vores kunder kommer primært fra København, Frederiksberg, Hellerup, Gentofte og resten af Nordsjælland, men vi løser også opgaver på resten af Sjælland. Derudover påtager vi os projekter i resten af landet og internationalt, når opgaven kræver det.
Fra møbelpolstrerværksted til indretningshus
Refurn udspringer af et etableret møbelpolsterværksted på Viborggade på Østerbro i København, som vi overtog kort efter vores svendeprøver. Siden da har virksomheden udviklet sig til et indretningshus, hvor rådgivning, materialeforståelse og håndværk går hånd i hånd. Vi driver fortsat virksomheden fra samme adresse, hvor showroom og værksted danner rammen om vores arbejde. Den samlede produktion giver os høj kvalitetskontrol og fleksibilitet i løsningerne.
Mike og Steffen – erfaring og faglighed
Bag Refurn står Mike og Steffen, som begge er uddannede møbelpolstrere med mere end 15 års erfaring i branchen. Begge modtog medaljer ved deres svendeprøver for særligt veludført håndværk, og Steffen modtog desuden Hendes Majestæt Dronning Margrethes hædersmedalje og håndtryk for flid og dygtighed. Derudover har begge taget eksaminer inden for farvelære samt design, rum og formgivning, hvilket styrker den indretningsfaglige rådgivning og helhedsforståelsen i projekterne.
Ompolstring og ombetrækning af møbler
En stor del af vores arbejde består i at give eksisterende møbler nyt liv gennem ompolstring og ombetrækning. Ved en ombetrækning udskiftes stoffet på møblet, mens den eksisterende polstring bevares. Ved en ompolstring arbejder vi også med selve polstringen i møblet og udskifter eller opbygger materialer som skum, fjedre og vat, så både komfort og holdbarhed forbedres. Vi repræsenterer et bredt udvalg af kvalitetstekstiler og rådgiver om materialer, der passer til både funktion, slidstyrke og design.
Vi hjælper kunder i København og Nordsjælland
Refurn hjælper både private og erhverv i København, Frederiksberg, Hellerup, Gentofte og resten af Nordsjælland samt på øvrige dele af Sjælland. Uanset om det drejer sig om et enkelt møbel eller et større indretningsprojekt, hjælper vi gerne med rådgivning, materialevalg og håndværksmæssig udførelse. Du er altid velkommen til at kontakte os eller besøge vores showroom på Østerbro i København.